Pressemeddelelse: Kunstaktion i forbindelse med AFRICA NOW

 

AFRICA NOW i Musikhuset Aarhus er nu vel overstået. Det har været nogle spændende dage, hvor de mange besøgende blandt andet har kunnet komme helt tæt på vestafrikanske kunstnere, som har taget hele turen fra Vestafrika til Danmark. I forlængelse af arrangementet afholdes der en kunstaktion på Cafe Svej i Århus, hvor der vil være mulighed for at købe nogle af de mange flotte vestafrikanske kunstgenstande.

 

Vestafrikansk kunstaktion på Cafe Svej

Kunstaktionen afholdes torsdag den 20. august kl. 15 på Cafe Svej, hvor i alt 60 genstande vil være på aktion under kyndig styring af auktionarius Jan Johansen fra Herning Auktionshus. Priserne ligger fra 200 kr. til 13.000 kr., og aktionen er åben for alle.

Overskuddet fra auktionen går bl.a. til en helt speciel folkeskole i Bamako, Mali. Skolen forsøger ihærdigt på 10. år at undervise 600 elever på trods af meget få midler. Skolen har en entusiastisk skoleleder og seks lærere ansatte, der i lange perioder må arbejde uden løn. Med overskuddet fra kunstudstillingen vil skolen kunne købe skolemateriale, der kan styrke undervisningen, og en del af overskuddet vil samtidig gå til skolepenge, som vil sikre, at børn kan få mulighed for at gå på skolen.


Hvis redaktionen ønsker yderligere oplysninger, bedes I kontakte sekretariatet hos VisitAarhus Events.