Africa now

 

Udenrigsministeriets opgave er gennem aktivt og engageret diplomati at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle.

Udenrigsministeriet deltager på flere måder i Africa Now. Ud over økonomisk støtte, så er udenrigsminister Per Stig Møller protektor for arrangementet og deltager på konferencen for Africa Now.

 

CKU, Center for Kultur og Udvikling, er en selvejende institution og har en resultatkontrakt med Udenrigsministeriet. CKU varetager kultursamarbejdet mellem Danmark og udviklingslandene i Afrika, Asien, Caribien, Latinamerika og Mellemøsten.

CKU samarbejder med Udenrigsministeriet og VisitAarhus Events om en konference i Musikhuset med specielt fokus på de kunstneriske tilgange til ISLAM.

 

Oplysningscenter om den 3.verden faciliterer global dannelse og handling ved at lægge vægt på kulturmødet og det levende ord. Centeret støtter op om institutioner som arbejder kulturelt, undervisere som arbejder med globale temaer samt offentlige arrangementer med globalt islæt.

O3V er primus motor på udvikling og afvikling af et vestafrikansk marked, med en række aktiviteter, udstillinger, og et decideret handelsområde, hvor det er muligt at handle vestafrikanske produkter.

O3V er derudover samarbejdspartner på koncertprogrammet med kunstnere fra både Danmark og Vestafrika.


Århus Musikskole er en institution med mange ansigter. 3000 elever modtager solo- og holdundervisning. En myriade af kor, ensembler, bigbands og orkestre er blot nogle af skolens aktiviteter. World Music Center, Musikalsk Grundkursus, Jazzlinien og cirkusprojektet CirQunik er andre.

Århus Musikskole/World Music Center er hovedansvarlig for etableringen af en ungdomscamp med deltagelse af 60 unge fra Vestafrika (Senegal, Mali og Ghana) samt unge fra Region midtjylland (Århus, Viborg og Holsterbro), der tilsammen skal udvikle et program og optræde på festivalens scener.

 


Maersk Line er en division i A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Maersk Line er et af verdens største rederier, med mere end 470 containerskibe og mere end 1,900,000 containere.

Container shipping er et globalt transportsystem af standardiserede containere, som tilpasses containerskibe, jernbanevogne, fly og lastvogne.

Maersk Line hjælper Dialog09 med at transportere genstande, der skal bruges under Africa Now, fra Vestafrika til Danmark.

 

Danida bruges som samlet betegnelse for den del af Udenrigsministeriets virksomhed, der retter sig mod udviklingspolitik og de statsligt finansierede aktiviteter til bekæmpelse af fattigdommen i udviklingslandene. Forkortelsen står for Danish International Development Assistance.

Danida bidrager med økonomisk støtte til Africa Now