Om dialog09

 

FRA LANDSUDSTILLING TIL DIALOG09

Dialog09 er markeringen af 100-året for Landsudstillingen i Århus i 1909. En begivenhed og en bedrift, der dengang lykkedes, fordi byen viste viljestyrke og stod sammen. Landsudstillingen i 1909 satte betydelige fingeraftryk på Århus’ udvikling i de følgende år og blev en milepæl i byens historie.

I 2009 vil Århus igen vise sine styrker. Dengang som nu er det evnen til at samarbejde og danne netværk, der kendetegner Århus. Under overskriften Dialog09 markerer Århus sig som en vigtig vidensby i den globale oplevelsesøkonomi. Alle projekter, virksomheder og enkeltpersoner i Dialog09 bidrager i fællesskab til relanceringen af visionen fra Landsudstillingen: At vise Århus som fremtidens by, åbner Århus’ øjne for verden og åbner verdens øjne for Århus. På den måde forenes kræfterne, og Århus sætter rammerne for fremtidens dialog.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

Som deltager i Dialog09 får organisationer, virksomheder og borgere mulighed for at synliggøre ideer og projekter, møde hinanden på tværs og komme i kontakt med nye mennesker og miljøer. Her kan der netværkes og udveksles viden– og dermed skabes muligheden for at deltage aktivt i fremtidens dialog.

ET HAV AF MULIGHEDER

Dialog09 byder blandt andet på: Udstillinger og kulturoplevelser, udvikling og udveksling med omverdenen, udfordring af tankesæt, virksomheder og organisationer med åbne døre, bud på fremtidens Århus, møder mellem mennesker, indtryk udefra og dialog mellem mennesker med meninger.

Videndeling, netværk, samarbejde, fællesskab – kort sagt DIALOG bliver omdrejningspunktet for begivenheder og aktiviteter i Århus i 2009.

Bidrag til fejringen af 100 året for Landsudstillingen og deltag i fremtidens dialog i Århus!

Følg med og deltag selv på www.dialog09.dk